Frimureriet i Danmark
Frimureriet findes i mange afskygninger over hele verden. Janus Vesta er en del af Det Danske Frimurerlaug, som er organiseret under Den Danske Frimurerorden.
Kun loger, som er en del af Det Danske Frimurerlaug eller Den Danske Frimurerorden, anerkendes internationalt som regulære frimurerloger af United Grand Lodge of England.
Forholdet imellem Den Danske Frimurerorden og Det Danske Frimurerlaug er sundt og stærkt, og vi er altid velkomne i hinandens loger. Der er dog visse forskelle på frimureriet i de to organisationer.
Den væsentligste forskel er ritualet. Hvor vi i Det Danske Frimurerlaug arbejder efter det oprindelige, engelske ritual fra 1717, så arbejder Den Danske Frimurerorden efter et nyere ritual fra 1855, der kaldes ‘det svenske system’.
Det engelske ritual er verdensomspændende, indeholder tre grader (lærling, svend og mester) og stiller kun krav om, at medlemmerne skal tro på ‘en højere skaber’. I laugsfrimureri er det underordnet, hvilken religion du praktiserer, og hvad du selv kalder denne skaber.
Det svenske ritual, som fortrinsvist findes i Skandinavien, er et såkaldt højgradssystem, hvor man kan nå op til 11. grad. Desuden skal man være døbt og bekende sig til kristendommen for at blive optaget i Den Danske Frimurerorden.
Hvis du har 3. grad (eller derover) i Den Danske Frimurerorden, kan du besøge eller blive optaget som 3. grad i Det Danske Frimurerlaug uden at skulle begynde forfra. Det samme gælder selvfølgelig også omvendt.
Samfund, religion og politik
Frimureri kræver af ethvert medlem, at han respekterer og overholder lovene i det land, hvor han arbejder og lever. Frimureriets principper er ikke på nogen måde i strid med dets medlemmers pligter som borgere. Tværtimod medvirker det til at anspore medlemmerne i opfyldelsen af deres offentlige og private forpligtelser.
Hans pligt som borger, må altid gå foran enhver forpligtelse over for andre frimurere, og ethvert forsøg på at dække over en anden frimurer, som har handlet ulovligt eller uværdigt, er i strid med frimurerens første og største pligt.
Så selvom frimureriet er genstand for mange konspirationer, så er opstand imod magthavere, udnyttelse af landets love for egen vindings skyld, samt hemmelige sammensværgelser noget, der ligger os fjernt som frimurere.
Selvom ‘troen på en højere skaber’ er et optagelseskrav, er det vigtigt at forstå, at laugsfrimureri ikke er et religiøst fællesskab, ligesom frimurere også langt fra deler politiske synspunkter.
Vores fællesskab består i, at vi i mange tilfælde deler livsanskuelse, og vi prioriterer moral, næstekærlighed, sandhed og velgørenhed højt.
Religion og politik er en privat sag, og af respekt for den enkeltes personlige frihed og logens harmoni diskuterer vi generelt ikke disse emner i logen.
Bliv frimurer